Poul Gaardbo

Dansk liv - Dansk liv - Dansk retning

Brøndby ...værd at slås for!

Poul Gaardbo

DF's spidskandidat til Kommunalvalget 2025 i Brøndby.

Besøg min side på: Facebook

Vi skal have Brøndby tilbage!

Mine mærkesager er:

  • En mobilitetsplan uden had til bilismen: Vi skal ikke have den foreslåede betalingsparkering og tidsparkering, men gerne en servicebus til at binde kommunen bedre sammen.
  • Nej tak til moskéer i Brøndby: Nej til udvidelse af de to moskéer, der allerede ligger i kommunen på Tjørnevangen.
  • Familiepolitik: Familiepolitikken skal styrke friheden og trygheden for danske familier.
  • Ældrepolitik: I Brøndby skal borgerne have en værdig alderdom, og de ansatte i Brøndbys institutioner skal kunne læse, forstå og tale forståeligt dansk.
  • Skoler og institutioner: Der skal tales dansk i vores institutioner og skoler, så børnene kan følge undervisningen fra første dag. Brøndbys skolepligtige børn skal tilbage til den kommunale folkeskole.

Du kan downloade min valgfolder her: Poul Gaardbo Valgfolder 2025 - PDF (5 mb)

OM POUL GAARDBO

Først og fremmest er jeg en glad farfar og morfar til seks børnebørn, som nyder min families selskab.

Mine to børn er for længst flyttet hjemmefra, men jeg besøger dem tit og tager ofte mine børnebørn med på café.

Jeg er i politik, fordi det er vigtigt for mig, at jeg kan overlevere et dansk Danmark til mine børnebørn og kommende oldebørn.

Jeg har boet i Brøndby i over 46 år, hvilket har givet mig et godt indblik i, hvad der rører sig i kommunen.

I dag nyder jeg mit aktive pensionistliv. Da jeg var erhvervsaktiv arbejde jeg i den finansielle sektor, bryggede øl på Carlsberg, var pædagog og børnehaveleder, samt administrationschef og salgschef på et trykkeri.

Boksning har fyldt meget i mit liv, og jeg har også arbejdet i Dansk Amatør Bokse-Union og hos boksepromotor Mogens Palle f.eks. med Mike Tysons kamp mod Brian Nielsen.

FORENINGSLIV

Jeg har været meget aktiv i foreningslivet inden for boksning. Det er blevet til 65 år, og jeg er stadig aktiv på bestyrelsesniveau.

Jeg har både været aktiv bokser og dommer/kampleder ved store mesterskaber. F.eks. var jeg kampleder ved de Olympiske Lege i 1992.

Tæller man timer, har det dog de seneste år været arbejdet for Danmark, der har fyldt mest.

De sidste 14 år har jeg været aktiv i Dansk Folkeparti som formand for Dansk Folkeparti Brøndby. Nu stiller jeg selv op som spidskandidat og vil gøre en forskel i kommunalbestyrelsen.

I 2024 blev jeg årets DF’er for mit lange virke i Dansk Folkeparti. F.eks. var jeg idémanden bag enheden Medlemspleje, som jeg fik etableret og selv arbejdede med på Christiansborg.

BILLEDER

Jeg har to pressebilleder her: Poul Gaardbo 1 og Pressebillede 2 (Foto: Presse)

Hvis du vil følge mig i det daglige: så er jeg på facebook her.

Mikkel Bjørn (MF) og Poul Gaardbo.

Morten Messerschmidt og Poul Gaardbo.

Pia Kjærsgaard og Poul Gaardbo.

Et af Poul Gaardbos møder med Mike Tyson.

Mit 60 års jubilæum og 70 års fødselsdag.

Poul Gaardbo på talerstolen.

Poul Gaardbo arbejder for et kristent Danmark.

Poul Gaardbo på vej til Folkemødet.

Poul Gaardbo sidder i skatteankenævnet.